Matrikelkortet er et juridisk kortværk, som viser registrerede ejendomsgrænser, vejrettigheder, fredskovsbelagte arealer, strandbeskyttelseslinjer og klitfredede arealer for hele Danmark. Matrikelkortet viser også administrative grænser såsom ejerlavs-, kirkesogne-, kommune- og regionsgrænser.

Matrikelkortet viser ikke altid de synlige grænser i marken. I marken kan et skel eksempelvis være pløjet ned i marken, og en hæk er ikke nødvendigvis plantet lige netop i skellet. Matrikelkortet viser heller ikke altid de faktiske ejendomsgrænser. Der kan i praksis være sket ændringer, uden at landinspektøren har været ude og mål op på ny.

Matrikelkortet er et oversigtkort og kan derfor ikke alene afgøre et skels beliggenhed. 

Geodatastyrelsen forhandler ikke længere matrikelkort og ejendomskort med et fast grafisk udtryk. Matrikelkortet kan dog ses på Geodatastyrelsens kortviser på kort.matrikel.dk, hvor der også er mulighed for at zoome i kortet og printe et kortudsnit.

Matrikelkort og ejendomskort med et fast grafisk udtryk f.eks. leveret på papir, i rasterformat eller som PDF samt matrikelkort i form af vektordata for én ejendom kan købes hos et landinspektørfirma. 

Nøjagtigheden i matrikelkortet er ikke ens over hele landet. Matrikelkortets nøjagtighed afhænger af det baggrundsmateriale, der er anvendt ved fremstillingen af det digitale kort. Nogle skel er indlagt efter mål og har en nøjagtighed på +/- 0,1m. Andre skel er indlagt ved digitalisering af de oprindelige matrikelkort, der er opmålt i slutningen af 1700-tallet. Her kan nøjagtigheden variere og kan i nogle tilfælde være +/- 20m. Unøjagtigheder i matrikelkortet kan indberettes her.

Ved at sammenstille matrikelkortet med andre typer kortværker (tekniske kort, topografiske kort, ortofotos eks.) vil der ofte være uoverensstemmelser. Det skyldes ikke nødvendigvis kortets unøjagtighed. Det kan også skyldes, at f.eks. en hæk ikke er plantet lige netop i skellet eller at der i praksis er sket ændringer, uden at landinspektøren har været ude og måle op på ny.

Oplysninger om fejl og mangler i matrikelkortet kan indberettes på vores supportside.

Nej, du kan ikke se arealer med forurening på matrikelkortet. Udstrækningen af V2-jordforurening kan ses på Danmarks Miljøportal.
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om arealer, der er kortlagt som forurenede, skal du kontakte din region - find din region på www.regioner.dk.

Den 1. oktober 2010 blev de kommunale matrikelmyndigheder overført fra Københavns og Frederiksberg kommuner til Geodatastyrelsen. Det betyder, at matriklen nu er landsdækkende. Henvendelser vedr. ejendomme i Københavns og Frederiksberg kommuner skal rettes til Geodatastyrelsen.

Der findes ikke et register over, hvem der har vejrettigheder ad en given vej. Hvis vejen er vist på matrikelkortet, kan Geodatastyrelsen i enkelte tilfælde oplyse, i hvilken anledning og til hvilket formål vejen er optaget på matrikelkortet. Hvis du ønsker, at Geodatastyrelsen udarbejder en redegørelse for matrikulære forhold, herunder om vejadgang på en ejendom, vil du blive opkrævet betaling herfor.

For at rekvirere en redegørelse, skal du derfor oprette en sag i Geodatastyrelsens support og angive de oplysninger, der er nødvendige for at opkræve betalingen.

Er der uenighed om vejrettigheder, skal du kontakte en advokat.

Det fremgår ikke af matriklen, hvem som er vejmyndighed for en given vej. Langt de fleste offentlige veje er kommuneveje, og her er kommunalbestyrelsen vejmyndighed. For statsvejene (motorveje og landeveje) er Vejdirektoratet vejmyndighed. På Vejdirektoratets hjemmeside kan du se, hvem som er vejmyndighed for en given vej.

Geodatastyrelsen kan ikke svare på, hvorvidt et vejareal er offentligt eller privat. Kommunalbestyrelsen kan som vejmyndighed træffe beslutning om, hvorvidt en vej er offentlig vej eller privat fællesvej. Du skal derfor rette henvendelse til kommunen.

Veje, der var vist på matrikelkortet ved matrikuleringen i 1844, er på kortet angivet med en beregningsbredde, uanset om vejen i marken var smallere eller bredere end angivet på kortet.

Veje kan, ved stadig brug, være blevet smallere eller bredere end angivet på matrikelkortet. Om det er den nuværende bredde af vejen, der skal fastholdes, afhænger af, om der er vundet hævd på den nuværende bredde. Hvis du ønsker svar på dette, kan du – for egen regning – kontakte en praktiserende landinspektør. Er der ikke enighed om vejens bredde, skal man kontakte en advokat.

Det er ikke ualmindeligt, at et vejareal ikke er beregnet i matriklen. Hvis du ønsker at få vejarealet beregnet, skal du – for egen regning - kontakte en praktiserende landinspektør. 

Et måleblad dannes typisk i forbindelse med udstykningsprocessen. På målebladet er angivet mål til skel.

Fra 1950'erne blev der indført bestemmelser om, at opmålingen i forbindelse med udstykningssager, skulle vises på måleblade.

Et måleblad bruges bl.a. til at retablere skel, når skelafmærkningen i marken er forsvundet, eller der er tvivl om skellets beliggenhed. Hvis der opstår tvivl om et skels beliggenhed, er det målebladet, der er juridisk gældende. Det digitale matrikelkort er kun vejledende.

Fra den 5. marts 2014 kan der som udgangspunkt ikke længere rekvireres måloplysninger og indhold fra matrikulære sager via Geodatastyrelsens hjemmeside. Der henvises i stedet til en praktiserende landinspektør som er medlem af Praktiserende Landinspektørers Forening (PLF). Medlemmer af PLF har en hurtig, digital adgang til størstedelen af det matrikulære arkiv. Du kan læse mere om PLF og deres medlemmer her. 

De praktiserende landinspektører har eneret til at fastslå det ejendomsretligt gældende skel. Du skal derfor – for egen regning – kontakte en praktiserende landinspektør. 

Du kan finde en oversigt over praktiserende landinspektører i vores landinspektørregister. 

Skel skal afmærkes med skelmærker, der er godkendt af Geodatastyrelsen, jf. § 27, stk. 5 i Bekendtgørelse om matrikulære arbejder. 

Følgende skelmærker er godkendt af Geodatastyrelsen til afmærkning af skel, når mærket er forsynet med ordet "Skel" og en krone. 

1. Armerede betonpæle. Mindste dimension: 6 x 6 x 60 cm.
             
   
   
2. Betonblokke. Mindste dimension: 12 x 12 x 50 cm. Blokken skal være forsynet med et cirkulært hul til markering af skelpunktet.
                       
   
   
   
3. Jernrør. Mindste længde: 80 cm, mindste lysning: 2 cm, mindste godstykkelse: 2,5 mm.
                   
   
   
4. Træpæle af eg, lærk eller trykimprægneret fyr. Mindste dimension: 8 x 8 x 80 cm. Sådanne pæle må kun anvendes i klit- og mosearealer.
   
   
5. Bolt eller plade med skeltegn. Disse mærker anvendes, når et skel går over større jordfaste sten, gennem mur el.lign.
   
   
6. Rød-hvid skelmærke (kort skelpæl) med modhager. Mindste længde: 40 cm, mindste diameter: 20 mm med en kerne af min. 15 mm stål.
             

Angivelse af ordet "Skel" og en krone kan enten ske på selve skelmærket eller på en metalbolt eller metalplade, der fastgøres på mærket.

Andre former for skelafmærkning kan anvendes, hvis de forinden er godkendt af Geodatastyrelsen. DSB og Banedanmark har fx tilladelse til at anvende skinnestykker til afmærkning af skel. Det er en betingelse for tilladelsen, at skinnestykkerne er 70 cm lange og anbringes på banearealet, så midten af skinnefodens bund betegner skelpunktet. I Københavns Kommune kan skel være afmærket med skelmærker, hvor byvåbnet er præget på metalpladerne, hvis afmærkningen er foretaget i den periode, hvor Københavns Kommune var matrikelmyndighed.

Uenighed om skellets placering skal afgøres ved en såkaldt skelforretning, som udføres af en praktiserende landinspektør.

Der er ingen pligt til at løse en sådan konflikt. Hvis man ønsker opklaret, om det er skellet i marken, der er det ejendomsretligt gældende skel, eller om det er matriklens måloplysninger, der er gældende, skal man - for egen regning - kontakte en praktiserende landinspektør. 

De såkaldte registreringsmeddelelser fra den 1. september 2003 til d.d. finder du ved at søge i vores Registreringsmeddelelser.

I registreringsskrivelserne er meddelt de forandringer i matriklen, som er sket ved en given matrikulær sag. Ved godkendelse af en matrikulær sag sender Geodatastyrelsen en registreringsmeddelelse til den praktiserende landinspektør, tinglysningsdommeren og kommunalbestyrelsen samt evt. andre offentlige myndigheder.

Hvis du ønsker andre sagsdokumenter eller registreringsskrivelser fra før den 1. september 2003, kan du bestille dem her.

Du skal henvende dig direkte til den praktiserende landinspektør, som behandler den matrikulære sag.

Du finder en opgørelse over den aktuelle gennemsnitlige ekspeditionstid for behandling af matrikulære sager i denne oversigt. Desuden oplyses, hvornår den ældste uekspederede sag er indsendt til Geodatastyrelsen.

Hvis du ønsker oplysninger om status for en aktuel sag, er det bedst at kontakte den ansvarlige praktiserende landinspektør.

Priser på matrikulære afgifter og gebyrer findes på Geodatastyrelsens hjemmeside under Matriklen, Priser og vilkår.

Du kan finde adresser og telefonnumre på landinspektørfirmaer på de Praktiserende Landinspektørers Forenings hjemmeside. Du kan også finde din nærmeste landinspektør i Geodatastyrelsens landinspektørregister.

Omkring valget af landinspektører er der intet krav om, at man skal benytte det landinspektørfirma, der ligger nærmest den berørte ejendom. Landinspektører fungerer ligesom alle andre private firmaer, hvor der frit kan vælges mellem de forskellige firmaer. Geodatastyrelsen anbefaler ikke bestemte landinspektørfirmaer.

Det kan du via Geodatastyrelsens kortviser på kort.matrikel.dk.

I kortviseren kort.matrikel.dk kan du søge på et matrikelnummer og få det vist på kortet. Kortet viser matrikelnummerets beliggenhed, og hvis du slår Vejnavne og Husnummer til i menuen kan du få en idé om adressen, dog uden postnummer. Hermed kan du regne matrikelnummerets sandsynlige adresse ud. Herefter kan du dobbelttjekke ved at søge på adressen i tjenesten.

Du kan finde adresseoplysninger ved søgning på matrikelnummer på www.ois.dk eller www.tinglysning.dk.

Nej, du kan ikke få oplyst ejeren af et jordstykke på Geodatastyrelsens hjemmeside. Ejeren kan findes ved at lave opslag i Tingbogen på www.tinglysning.dk eller via www.ois.dk .

Hvis landbrugsejendommens areal er mindre end 2 ha. og ejendommen er forsynet med en beboelsesbygning, kan landbrugspligten umiddelbart ophæves ved skriftlig henvendelse til Geodatastyrelsen med angivelse af ejendommens matr.nr. og ejerlav. Geodatastyrelsen anbefaler, at henvendelsen sker via e-boks, som sikker post. Alternativ kan henvendelsen ske til e-mail mat@gst.dk .

Hvis landbrugsejendommens areal er større end 2 ha, må vi henvise til Landbrugsstyrelsen, som kan give tilladelse til at ophæve landbrugspligten. Se på Landbrugsstyrelsens hjemmeside, hvordan du kontakter dem.

På hjemmesiden mingrund kan du finde oplysninger fra Matrikelregistret, herunder om en ejendom er landbrugsejendom.

Der kan vindes hævd over et areal, hvis der i mindst 20 år er udøvet såkaldt ejers råden over et areal, og hvis brugen ikke har været begrundet i f.eks. en indgået aftale med ejeren af arealet. Hvis du ønsker at få fastlagt, om der er vundet hævd over et areal, skal du – for egen regning - kontakte en praktiserende landinspektør.