Vejledningen knytter sig til reglerne i bekendtgørelse nr. 601 af 28. maj 2025 om udstykningskontrollen, der igen knytter sig til § 20, stk. 1, 1. pkt., i lov om udstykning og anden registrering i matriklen (udstykningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 7. juni 2018, med senere ændringer:
»Der må ikke ske udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning, såfremt den matrikulære forandring eller den tilsigtede arealanvendelse efter det oplyste vil medføre forhold i strid med anden lovgivning.«
Geodatastyrelsen er matrikelmyndigheden og er efter udstykningslovens § 24 pålagt at føre kontrol med, at § 20 overholdes – denne kontrol benævnes ”udstykningskontrollen”.
Opdatering af vejledningen
Vejledning om udstykningskontrollen bliver offentliggjort på gst.dk. Dette giver mulighed for, at vejledningens enkelte kapitler kan opdateres løbende og uafhængigt af hinanden.
Vejledningen er offentliggjort den 17. juni 2021. Det fremgår af de enkelte kapitler, hvis de er opdaterede derefter. Tidligere gældende versioner af vejledningen findes i PDF-version via infoboks med versionshistorik.
PDF-version af den gældende vejledning kan hentes her.