Ansøg om landinspektørbeskikkelse

Beskikkelse som landinspektør gives - efter ansøgning herom - af Geodatastyrelsen, på vegne af Klima-, Energi- og Forsyningsministeren.

Vejledning

    1. Udskriv og udfyld skabelonen til ansøgning om beskikkelse som landinspektør
      Download skabelon
    2. Send den til:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeren
Geodatastyrelsen
Lindholm Brygge 31
9700 Nørresundby

Som en del af ansøgningen, skal du vedlægge en kopi af eksamensbevis, erklæring fra ansættelsessted samt kopi af dåbs-, navne- eller fødselsattest.

Betingelser for at opnå beskikkelse som landinspektør

Landinspektører med beskikkelse har en helt central rolle i ejendomsdannelsen og generelt i forbindelse med fysisk planlægning i Danmark, og har efter lovgivningen nogle særlige privilegier. Landinspektører med beskikkelse har således eneret til at udføre matrikulære arbejder - dvs. udstykning, arealoverførsel, afsætning af skel og sammenlægninger af fast ejendom, ligesom andre opgaver er omfattet af eneretten, som f.eks. opdeling af ejendomme i ejerlejligheder. Herudover har landinspektører med beskikkelse nogle særlige bemyndigelser i forhold til f.eks. tinglysningsloven og erklæringer i forhold til byggeri m.v.

Dansk landinspektøreksamen 
Beskikkelse som landinspektør forudsætter normalt en kandidatuddannelse som landinspektør (Cand. geom.), som p.t. alene udbydes af Aalborg Universitet. Vilkårene for at opnå beskikkelse på baggrund af en dansk landinspektøreksamen er beskrevet i denne vejledning.

Hent paradigme til brug for ansøgning om beskikkelse..

Udenlandske uddannelseskvalifikationer 
Det er også - under visse omstændigheder - muligt at opnå beskikkelse på baggrund af udenlandske uddannelseskvalifikationer, f.eks. efter reglerne i Anerkendelsesdirektivet.
Læs evt. mere på vores hjemmeside om landinspektørvirksomhed på baggrund af udenlandske kvalifikationer.

Personer og selskaber, som er lovligt etableret i andre EU/EØS-lande, kan midlertidigt og lejlighedsvist udøve landinspektørvirksomhed i Danmark, på nærmere bestemte vilkår.
Læs evt. mere på vores hjemmeside.

Det er en betingelse for udførelsen af matrikulære arbejder, at der er tegnet en lovpligtig ansvarsforsikring. 
Læs om oplysning om ansvarsforsikring. .

Geodatastyrelsen har udarbejdet et notat om landinspektører og landinspektørvirksomheders oplysningspligter, samt bilag med indberetningsskemaer - se notat og bilag.