Efter udstykningslovens § 21, stk. 3, skal den pågældende myndighed snarest muligt begære registrering i matriklen af de nødvendige matrikulære forandringer som følge af ekspropriation eller jordfordelingskendelse. Der er ikke fastsat en bestemt frist til at anmode en praktiserende landinspektør om at udarbejde den matrikulære sag. Dette skyldes, at sagerne ofte har et meget betydeligt omfang.

Udstykningslovens § 24, 1. pkt., fastslår, at Geodatastyrelsen ved matrikulære forandringer skal påse overholdelse af reglerne i udstykningslovens §§ 18-20. Dette gælder dog ikke ved matrikulære forandringer som følge af ekspropriation eller jordfordelingskendelse, hvor reglernes overholdelse påses af vedkommende ekspropriations- eller jordfordelingsmyndighed, jf. udstykningslovens § 24, 2. pkt. Det er dermed ekspropriations- eller jordfordelingsmyndigheden, der skal sikre:

1. at der ikke opstår en samlet fast ejendom, eller en særskilt beliggende del heraf, uden adgang til offentlig vej, og såfremt adgangen skal ske ad en privat fællesvej, skal denne vej være optaget på matrikelkortet (§ 18),
2. at en samlet fast ejendom ikke adskilles fra kysten, en sø eller et vandløb ved en smal jordstrimmel (§ 19), og
3. at de matrikulære forandringer eller tilsigtede arealanvendelser ikke medfører forhold i strid med anden lovgivning (§ 20).

Matrikulære forandringer som følge af ekspropriation, jf. udstykningslovens § 24, omfatter først og fremmest forandringer, der opstår direkte ved tvangsafståelse (ekspropriation), men derudover også visse andre forandringer, som har en nødvendig sammenhæng med et projekt, der gennemføres ved ekspropriation.

Matrikulære forandringer som følge af kommissionernes eller kommissariaternes arbejde betragtes altid som forandringer som følge af ekspropriation i udstykningslovens forstand. Andre ekspropriationsmyndigheder kan inkludere følgende forandringer i sager som følge af ekspropriation:

• Overførsel af statsligt ejede arealer mellem statslige ejendomme eller kommunalt ejede arealer mellem ejendomme ejet af samme kommune, når overførslen er en nødvendig følge af projektet.
• Forandringer som følger af frivillige aftaler på ekspropriationslignende vilkår.

Ejendomsberigtigelse kan aldrig være som følge af ekspropriation, idet de gældende ejendomsretlige forhold ikke forandres.

Når en privat fællesvej opklassificeres til offentlig vej efter vejlovens § 15, betragtes arealoverførsel til den offentlige vej ikke som ekspropriation eller som en følge af ekspropriation.

Matrikulære forandringer, der følger af ekspropriation eller indgår i en jordfordelingskendelse, er undtaget fra reglerne i bekendtgørelsens § 3, stk. 1 og 2 (dokumentation for godkendelse af skel), samt kapitel 3-6 (dokumentation i forhold til private fællesveje, udstykning og matrikulering, arealoverførsel og sammenlægning). Dette fremgår af bekendtgørelsens § 21, stk. 1. Derimod skal der for Geodatastyrelsen foreligge erklæring fra ekspropriationsmyndigheden om, at sagen kun indeholder forandringer som følge af ekspropriation, eller erklæring fra jordfordelingsmyndigheden om, at forandringerne er i overensstemmelse med den beslutning, der er truffet ved kendelsen.

Ud over denne erklæring bør jordfordelingskendelsen også indsendes i en jordfordelingssag.

Bekendtgørelsens regler om afsætning af bestående skel (§ 4) samt de tekniske regler i kapitel 11-18 om afmærkning og indmåling af skel m.v. og om udarbejdelse af de nødvendige dokumenter til brug ved registreringen i matriklen gælder derimod fortsat. Ligeledes gælder reglerne i bekendtgørelsens kapitel 20 vedrørende dokumentation for sikker geografisk stedbestemmelse af bygninger, der er beliggende på arealer, som udstykkes eller arealoverføres som følge af ekspropriation eller ved jordfordelingskendelse.

Matrikulære forandringer som følge af ekspropriation, eller som indgår i en jordfordelingskendelse, kan først registreres endeligt i matriklen, når Geodatastyrelsen har modtaget meddelelse fra Tinglysningsretten om, at de matrikulære forandringer er godkendt efter reglerne i tinglysningslovens § 21. Det fremgår af bekendtgørelsens § 21, stk. 1. Underretningen sker via tinglysningssløjfen, se afsnit 1.4.1.

Matrikulære ændringer, der gennemfører arealekspropriationer, er ikke omfattet af Tinglysningsrettens almindelige prøvelse efter tinglysningslovens § 21, stk. 1. Ved arealekspropriation påser Tinglysningsretten dermed ikke, at adkomsthaver har underskrevet et skøde, eller at der er afgivet panthaversamtykke.

Tinglysningsretten skal derimod foretage fuld rettighedsprøvelse efter tinglysningslovens § 21, stk. 1, ved matrikulære ændringer, der ikke gennemfører en ekspropriationsbeslutning, men er medtaget i den matrikulære sag, fordi de har en nødvendig sammenhæng med det pågældende projekt.

Tinglysningsretten har ved sin gennemgang af, hvordan de matrikulære forandringer forholder sig til tinglyste rettigheder, følgelig behov for at kunne sondre mellem de forandringer, der er undergivet fuld prøve efter tinglysningslovens § 21, stk. 1, og de forandringer, hvor det ikke er tilfældet. Derfor skal det fremgå af den skematiske redegørelse, når delarealer fragår en ejendom ved ekspropriation. Bekendtgørelsens § 39, stk. 7, bestemmer således, at for delarealer, der er eksproprieret, skal der i tekstfeltet til parternes navne og adresser påføres angivelsen: "omfattet af ekspropriationsbeslutning". Omfatter ekspropriationsbeslutningen samtlige arealafståelser i sagen, kan dette i stedet anføres som overskrift på skematiske redegørelse.

I en matrikulær sag som følge af ekspropriation, skal parternes navne og adresser kun angives på skematisk redegørelse, hvis der afgives erklæring af parten i sagen.

Når en matrikulær forandring indgår i en jordfordelingskendelse, påhviler det jordfordelingsmyndigheden at sørge for, at tinglyste rettigheder ikke er til hinder for, at den matrikulære forandring kan registreres.

Løbenumre jordfordelingskendelsen skal anføres i skematisk redegørelse for at overskueliggøre sammenhængen til forandringerne i den matrikulære sag. Derudover kan delnumre i den matrikulære sag med fordel angives på en sådan måde, at de afspejler løbenumre fra jordfordelingskendelsen, fx kan løbenummer 41-3 angives som delnummer 413 i den matrikulære sag.

Ved større ekspropriationsprojekter eller jordfordelinger kan det være nødvendigt at opdele den matrikulære berigtigelse i flere matrikulære sager for at undgå systemmæssige fejl i forbindelse med håndtering af sagen. Det anbefales derfor, at et sagsudtræk til en matrikulær sag maksimalt omfatter 100 jordstykker. Hvis den matrikulære berigtigelse opdeles i flere matrikulære sager, skal den pågældende ekspropriations- eller jordfordelingsmyndighed erklære sig i forhold til hver enkelt matrikulære sag.

Hvis sagen opdeles, kan ekspropriations- eller jordfordelingsmyndigheden med fordel oplyse i sin erklæring, hvilke løbenumre erklæringen omfatter. Det kan lette Tinglysningsrettens prøvelse, hvis Geodatastyrelsen kan sende denne oplysning videre sammen med underretningen om de matrikulære forandringer.

Specielt i jordfordelingssager skal landinspektøren være særlig opmærksom på det sagsudtræk, den matrikulære sag udarbejdes på, når en kendelse skal berigtiges i flere matrikulære sager. Hvis sag nr. 2 bygger på et sagsudtræk, der overlapper med det, der blev brugt i sag nr. 1, kan registreringen af sag nr. 1 i matriklen medføre ændringer i ejendomsoplysninger og ejendomsantal. Dette kan føre til, at Tinglysningsretten afviser sag nr. 2, når Geodatastyrelsen underretter Tinglysningsretten om de matrikulære forandringer. Derfor anbefales det, at landinspektøren først henter sagsudtrækket til sag nr. 2, når sag nr. 1 er endeligt registreret, og både matrikel og tingbog er opdateret.

Der henvises i øvrigt til cirkulære nr. 46 af 28. april 1986 om fremme af ekspropriationers berigtigelse samt vejledning nr. 17080 af 30. juni 1986 vedrørende matrikulær og tinglysningsmæssig berigtigelse af linieanlæg. Med hensyn til den matrikulære behandling af jordfordelingssager kan der henvises til vejledning nr. 13840 af 15. oktober 1996 om jordfordeling og matrikulær berigtigelse.

Ofte går der lang tid fra en ekspropriationsbeslutning eller jordfordelingskendelse træffes, til der indsendes en matrikulær sag med henblik på registrering af ændringerne i matriklen.

Dette har den uheldige konsekvens, at der går meget lang tid, før vurderingsmyndighederne kan foretage en ny vurdering af ejendommene, som afspejler de ændringer, der følger af ekspropriationen eller jordfordelingen. I mellemperioden viser matrikelkortet desuden ikke de gældende ejer- og ejendomsforhold, hvilket forringer matrikelkortets informationsværdi for andre landinspektører, den finansielle sektor, byggesagsbehandlingen, forsyningssektoren m.v.

Geodatastyrelsen opfordrer de landinspektører, der medvirker i sådanne sager, til – hvor det er muligt – at udarbejde en foreløbig sag, der viser de påtænkte skel og de omtrentlige arealer for ejendommene. Herved kan der ske en tidlig udstilling i matriklen, herunder på matriklen.dk.

Regulering af et offentligt vandløb kan registreres i matriklen, når der foreligger erklæring fra kommunalbestyrelsen om, at de forhold, der blev etableret ved vandløbsreguleringen, har bestået i de sidste 20 år. Når der således er tale om, at registreringen i matriklen sker mange år efter reguleringen fandt sted, skal der endvidere foreligge erklæring fra landinspektøren om, at denne har givet ejerne af de berørte ejendomme skriftlig meddelelse herom, jf. bekendtgørelsens § 21, stk. 2.