Mød Marie

Marie er uddannet cand.scient.adm. og arbejder som funktionsleder i Ressourcer og IT. Her er en af Maries opgaver at planlægge og koordinere arbejdsopgaverne i sine teams, som omfatter HR, jura og økonomi. Her udvikler, implementerer og videreformidler Marie lovgivning, beslutninger og tiltag til resten af organisationen, ligesom hun udover at træffe beslutninger og igangsætte nye initiativer også sparrer og giver feedback.

Geodatastyrelsen er en arbejdsplads, der bygger på ansvarlighed, tillid og respekt for hinanden, hvor der er gode kollegaer, som altid gerne vil give en hjælpende hånd. Og så er vi begunstiget med en helt fantastisk udsigt.

En dag på kontoret består typisk af en vekselvirkning mellem møder og tid foran computeren. Som funktionsleder for Økonomi, HR og Jura bruger Marie en del tid på at koordinere og give tilbagemelding på de arbejdsopgaver, hendes kollegaer sidder med. Det er samtidig med til at give en meget afvekslende hverdag, hvor der sjældent er to dage, der er ens.

Jeg har en generalistuddannelse som cand.scient.adm., som jeg blandt andet trækker på i forhold til en metodisk tilgang til opgaverne og en evne til at sætte mig hurtigt ind i forskellige og komplekse problemstillinger.