Version 20. december 2023

11. Afmærkning og indmåling af skel

11.1. Hovedregler

Reglerne for afmærkning og indmåling af skel er fastsat i bekendtgørelsens §§ 27-29. Hovedreglen for afmærkning og indmåling af skel er, at skel, der registreres i matriklen, skal være afmærket med godkendte skelmærker og fastlagt ved mål på en sådan måde, at skellets forløb er tydeligt på stedet. Det følger heraf, at også skellets endepunkter skal afmærkes og fastlægges ved mål. Afmærkningen kan undtagelsesvist indrykkes som beskrevet i afsnit 11.2.1.

Udtrykket "skel, der registreres i matriklen" omfatter:

  1. skel, der fremkommer ved udstykning, matrikulering eller arealoverførsel og
  2. skel, der registreres i forbindelse med ejendomsberigtigelse, skelforretning eller teknisk ændring.

Udtrykket "fastlagt ved mål" omtales nedenfor.

En anden vigtig regel omfatter punkter i bestående skel, der allerede er registreret i matriklen, og hvor den registrerede beliggenhed ikke søges ændret. Når et knækpunkt eller et treskelspunkt i et sådant skel bliver fastlagt ved mål, skal punktet afmærkes, hvis det ikke allerede er afmærket. Det fremgår udtrykkeligt af bekendtgørelsens § 27, stk. 2, at reglen kun gælder, når fastlæggelsen ved mål sker i forbindelse med en matrikulær sag. På målebladet skal der i et sådant tilfælde være angivet koordinater til skelpunktet samt oplysning om den foretagne afmærkning.

Samtidig gælder ifølge bekendtgørelsens § 28, stk. 2, den omvendte regel, at hvis et skelpunkt afmærkes, skal det fastlægges ved mål, når dette ikke tidligere er sket. Denne regel gælder uanset, i hvilken forbindelse afmærkningen foretages. Det fremgår af § 28, stk. 2, at afmærkningen og målingen i et sådant tilfælde skal indberettes til Geodatastyrelsen. Indberetningen sker ved indsendelse af en sag om supplerende måling, der indeholder et måleblad. Der kræves ikke en skelerklæring fra ejer og naboejer ved en registrering af en supplerende måling i matriklen.

De nævnte regler sigter på en løbende forbedring af matriklen med hensyn til sammenhængen mellem afmærkning og indmåling af skel. Der er ikke krav om indberetning af målingen, når et skelpunkt uden forbindelse med en matrikulær sag fastlægges ved mål, og punktet ikke afmærkes.

Når et punkt i et skel, der stemmer med matriklens oplysninger, skal afmærkes og fastlægges ved mål, skal landinspektøren i tilfælde, hvor skellet ikke er tydeligt på stedet, give naboejerne lejlighed til at udtale sig, før skellet afmærkes, jf. § 4, stk. 2. Landinspektøren skal altid underrette naboejerne, når et bestående skel afmærkes i overensstemmelse med matriklens oplysninger, jf. § 4, stk. 3. Se også afsnit 2.2.4 om inddragelse og underretning af berørte ejere.

Udtrykket "fastlagt ved mål" skal angive, at der er tale om mål til nye skel eller mål, som enten findes i matriklen, eller hvor der er optaget mål, der skal erstatte de eksisterende mål til skellet. Ved mål forstås i denne forbindelse:

  1. ortogonale eller polære mål, som de er målt på stedet eller omregnet på grundlag af disse mål,
  2. retvinklede koordinater i System34 eller i et lokalsystem beregnet på grundlag af de nævnte mål eller ved indmåling på stedet, eller
  3. mål til punkter tilknyttet referencenettet og angivet som koordinater i et retvinklet koordinatsystem, der er godkendt af Geodatastyrelsen.

Hvis et skelpunkt angives med ”gl. mål” på målebladet, er det udtryk for, at skelpunktet tidligere er fastlagt ved mål og registreret i matriklen (eventuelt omregnede eller transformerede mål). Det forudsættes ved anvendelse af ”gl. mål” på et måleblad, at landinspektøren har undersøgt skelforholdene og fundet overensstemmelse mellem ejendomsgrænsen på stedet og de registrerede måloplysninger. Der er som udgangspunkt ikke krav om afmærkning af skelpunkter angivet med ”gl. mål". Det kan eksempelvis være tilfælde ved udskillelse af offentlig vej til bestående skel mod tilstødende ejendomme, hvis skellet tidligere er fastlagt ved mål, og landinspektøren har konstateret, at der er overensstemmelse mellem de registrerede oplysninger om skellets beliggenhed og ejendomsgrænsen på stedet. Afmærkning kan dog ikke undlades ved angivelse af ”gl. mål” for skel omkring en ny samlet fast ejendom, jf. § 27, stk. 3, hvor der er krav om afmærkning af både nye og bestående skel, se også afsnit 11.2. Den omstændighed, at der tages indlægningsmål til et eksisterende skelpunkt, medfører heller ikke, at punktet skal afmærkes.

Et skel, der bortfalder i en matrikulær sag, skal ikke afmærkes, hvis det fx fastlægges ved mål af hensyn til en nøjagtig arealberegning. Der gælder et krav om arealberegning efter opmåling for en ny samlet fast, der er omfattet af krav om afmærkning i § 27, stk. 3., jf. bekendtgørelsens § 32, stk. 6. Et krav om fuldstændig opmåling følger af disse bestemmelser.

11.2. Afmærkning af ejendomsgrænser ved udstykning og matrikulering

Ved afmærkning af skel med skelmærker skabes der en synlig og varig markering af ejendomsgrænser på stedet. Formålet er at give klarhed og sikkerhed for ejerne med hensyn til at udnytte og disponere over deres ejendomme i forhold til de rette ejendomsgrænser. Afmærkning af skel kan dermed også være medvirkende til at imødegå potentielle nabokonflikter, der kan opstå som følge af tvivl om ejendomsgrænsernes rette beliggenhed.

Der er krav om afmærkning af den rette ejendomsgrænse, når en ny samlet fast ejendom skal registreres i matriklen, jf. bekendtgørelsens § 27, stk. 3. Baggrunden for reglerne er, at afmærkning af ejendomsgrænser især er vigtig for arealer med høj grundværdi.

Reglerne gælder for en ny samlet fast ejendom, der opstår ved udstykning eller matrikulering.

Udtrykket ”den rette ejendomsgrænse” angiver, at det er den gældende ejendomsgrænse, der skal afmærkes. Det omfatter afmærkning af både nye skel og bestående skel. Nye skel afmærkes med den beliggenhed, der er godkendt af de berørte ejere, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1. Med hensyn til bestående skel skal landinspektøren undersøge, om ejendomsgrænserne på stedet er i overensstemmelse med matriklens oplysninger om skellenes beliggenhed, jf. bekendtgørelsens § 4. Hvis der er overensstemmelse, skal skellene være afmærket efter matriklens oplysninger. Det kan enten være med ny afmærkning eller eksisterende afmærkning, der er genfundet på stedet.

Hvis der ikke er overensstemmelse, eller hvis der kan være tvivl om et skels beliggenhed, skal ejerne inddrages før skellet (ejendomsgrænsen) kan afsættes.

Reglerne er udformet således, at der gælder forskellige krav i forhold til omfanget af den afmærkning af ejendomsgrænser, der skal finde sted omkring en ny samlet fast ejendom. Kravene er fastsat med udgangspunkt i planlovens zoneinddeling i byzoner, sommerhusområder og landzoner. Det har derfor betydning for afmærkningskravet hvilken zonestatus, der er gældende for arealer, der indgår i en ny samlet fast ejendom. Zonekortet fra plandata.dk anvendes som grundlag for denne vurdering. Eventuelle mindre afvigelser mellem zonegrænser og ejendomsgrænser kan forventes accepteret, hvis uoverensstemmelsen med stor sandsynlighed skyldes unøjagtigheder opstået i forbindelse med digitalisering af zonegrænsen.

Når et matrikelnummer under en ny samlet fast ejendom er helt eller delvist beliggende i byzone eller et sommerhusområde, er der krav om, at ejendomsgrænserne skal være afmærket omkring hele matrikelnummeret. Det gælder således også de dele af matrikelnummeret, der måtte have beliggenhed i landzone, jf. § 27, stk. 3, nr. 1. Kravet omfatter både nye og bestående ejendomsgrænser for en ny samlet fast ejendom. Det vil i den situation være muligt at søge om tildeling af selvstændigt matrikelnummer til det areal, der er beliggende i byzone eller sommerhusområde, jf. bekendtgørelsens § 23 (se figur 11.2 og figur 11.3). Herefter vil der kun være krav om afmærkning af den del af ejendommen, der er beliggende i byzone eller sommerhusområde, jf. § 27, stk. 3, nr. 1, hvis den resterende del af ejendommen i landzone ikke er omfattet af § 27, stk. 3, nr. 2. Tildeling af matrikelnummer efter ansøgning medfører et gebyr.

Arealet af den del af en ny samlet fast ejendom, der ligger i byzone eller sommerhusområde, skal beregnes efter mål, jf. § 32, stk. 6.


Afmærkningskravet gælder som hovedregel for alle nye ejendomme uanset den aktuelle eller påtænkte arealanvendelse. Undtaget fra kravet om afmærkning er bestående skel for en ny samlet fast ejendom, når ejendommen er eller skal være et offentligt ejet park- eller naturareal, jf. § 27, stk. 3, nr. 1. Et naturareal kan eksempelvis være et grønt område til rekreative formål, som ikke skal anvendes til bebyggelse. Undtagelsen gælder ikke for en ny ejendom, der anvendes eller skal anvendes til fællesareal eller fælles friareal for flere ejendomme, da det er afgørende, at ejendommen er eller skal være offentligt ejet. Udtrykket ”offentligt ejet” omfatter ikke selskaber, der helt eller delvist er ejet af stat, region eller kommune.

Selvom der ikke er krav om afmærkning af ejendomsgrænser omkring et offentligt ejet park- eller naturareal, kan ejeren have en interesse i at få afmærket ejendomsgrænserne for derved at få klarhed for, om der er rådet henover registrerede skel.

Et matrikelnummer under en ny samlet fast ejendom, der i sin helhed er beliggende i landzone, vil som hovedregel ikke være omfattet af krav om afmærkning af alle ejendomsgrænser. Eventuelle nye skel skal naturligvis afmærkes og fastlægges ved mål, men bestående skel kræves kun afmærket, hvis ejendommen anvendes eller skal anvendes til bebyggelse, råstofindvinding eller deponi og oplag af affald eller andre materialer, jf. § 27, stk. 3, nr. 2. Bebyggelse omfatter eksempelvis bygninger til beboelse, erhverv, industri m.v. Ordet ”bebyggelse” skal forstås i overensstemmelse med byggelovens § 2, stk. 2, og omfatter opførelse eller anbringelse af faste konstruktioner eller tekniske anlæg. Det afgørende er, om der er tale om bebyggelse i byggelovens forstand. Der kan dermed være tale om bebyggelse, selvom det pågældende byggeri er undtaget fra bygningsreglementets regulering. Visse typer af bebyggelse, der er undtaget bygningsreglementets regulering, falder dog også uden for begrebet ”bebyggelse”. Det gælder teknikskabe m.v., læskærme ved stoppesteder og lignende, samt hegnsmure ved skel mod nabo, vej og sti.

Opregningen af anvendelseskategorier, der udløser krav om afmærkning af et matrikelnummer under en ny samlet fast ejendom i landzone, jf. § 27, stk. 3, nr. 2, er udtømmende. Formålet hermed er at begrænse udøvelsen af skøn i forhold til, hvornår en ejendomsgrænse skal afmærkes.

En generel undtagelse fra kravet om afmærkning af ejendomsgrænser omkring en ny samlet fast ejendom er fastsat i bekendtgørelsens § 27, stk. 4. Det fremgår heraf, at afmærkningskravet i § 27, stk. 3, ikke gælder bestående skel for en landbrugsejendom. Det er således en forudsætning for denne undtagelse, at den nye ejendom udgør en landbrugsejendom. Dermed er der ikke krav om afmærkning af bestående skel ved udstykning af en landbrugsejendom eller en landbrugsejendom uden beboelsesbygning, selvom den nye ejendom omfatter bebyggelse, fx driftsbygninger.

Et matrikelnummer beliggende i landzone under en ny samlet fast ejendom, der ikke udgør en landbrugsejendom, vil være omfattet af § 27, stk. 3, nr. 2. Dermed skal ejendomsgrænserne være afmærket omkring det pågældende matrikelnummer, hvis det omfatter bebyggelse fra en landbrugsejendom. Det kan eksempelvis være udstykning af en ny ejendom uden landbrugspligt med overflødiggjorte landbrugsbygninger, der skal anvendes til andre formål.

Der er ikke krav om afmærkning af bestående skel for en restejendom, hvorfra der er foretaget udstykning.

Udstykning af en ny ejendom, der påtænkes videreudstykket med henblik på bebyggelse (en rammeudstykning), er omfattet af krav om afmærkning af den rette ejendomsgrænse, jf. § 27, stk. 3, nr. 1 eller 2.


11.2.1. Anbringelse af skelmærker

Ved afmærkningen af et skel, der skal registreres i matriklen, skal der anbringes så mange skelmærker, at skellets forløb er tydeligt på stedet, jf. bekendtgørelsens § 27, stk. 1. Forløbet skal således kunne følges entydigt på grundlag af skelmærkerne. Det følger heraf, at alle knækpunkter og tangentpunkter for kurver i skellet skal afmærkes. Opfyldelsen af kravet om, at skellets forløb skal være tydeligt på stedet, kan også nødvendiggøre, at der anbringes skelmærker i mellempunkter i rette linjer og kurver.

Landinspektøren afgør på baggrund af forholdene på stedet, hvor mange mellempunkter det er nødvendigt at anbringe. Det bør undgås at registrere nye skel i kurver med en radius større end 500 m, medmindre det fremgår klart og entydigt af afmærkning på stedet, at skellets forløb udgør en kurve. Ellers kan der være risiko for, at skellets forløb opfattes som en ret linje.

Følgende regler for anbringelse af skelmærker i rette skellinjer og i kurver er vejledende:

  1. Afstanden mellem skelmærkerne i en ret skellinje bør ikke overstige 100 m.
  2. I bakket terræn skal det være muligt at se fra et skelmærke til det næste.
  3. I kurver bør pilhøjden mellem 2 skelmærker normalt ikke overstige 0,10 m. Er kurvens radius mindre end 15 m, er det dog ofte tilstrækkeligt at afmærke et mellempunkt.
  4. Forløber skellet i en kurve parallelt med anlagt kantsten i en afstand fra denne af ikke over 3 m, er det ofte tilstrækkeligt at afmærke et mellempunkt.

Kravet om afmærkning gælder ikke, når der er tale om skel, der er skarpt defineret på stedet ved murværk, støbt fundament, trådhegn med støbt fundament, plankeværk el.lign. stabilt, varigt hegn, jf. bekendtgørelsens § 27, stk. 6, nr. 1 og 2. Afmærkningskravet gælder heller ikke skel, der danner grænse mod havet eller ligger i søer, vandløb eller kanaler, jf. § 27, stk. 6, nr. 3 og 4.

Hvis anbringelse af et skelmærke i selve skelpunktet er vanskelig eller måske uhensigtsmæssig, kan skelmærket eventuelt i stedet anbringes som en indrykket afmærkning i skellinjen i passende afstand fra skelpunktet. Det kan være en situation, hvor afmærkning af et skels endepunkt forudsætter berigtigelse af ejendomsgrænsen mod naboejendomme som følge af grænsehævd, og naboejeren ikke ønsker forholdet registreret i matriklen. Det kan også være en situation, hvor en fysisk obstruktion (el-skab eller lign.) forhindrer afmærkning af endepunktet. Der er imidlertid grund til at være opmærksom på, at en sådan "indrykket afmærkning" kan give anledning til fejltagelser med hensyn til skelpunktets beliggenhed. Afstanden fra skelmærket til skelpunktet bør derfor altid være større end 1 m men ikke overstige 5 m, medmindre konkrete forhold på stedet umuliggør overholdelse af dette. Afstanden skal angives på målebladet. Skelmærker kan anbringes under terræn på steder, hvor de kan virke generende for færdsel og dyrkning af jorden. Dybden under terræn skal angives på målebladet.

Den nødvendige afmærkning af skel skal finde sted inden skellet registreres i matriklen, dvs. før den matrikulære sag indsendes til Geodatastyrelsen. Der kan imidlertid være praktiske grunde til at udskyde anbringelsen af skelmærker på stedet, fx som følge af, at der udføres anlægs- eller byggemodningsarbejde på arealet. Tilladelse til at udsætte afmærkningen kan i et sådant tilfælde forventes, når der foreligger oplysning om forholdet og erklæring fra landinspektøren om, at afmærkningen vil blive foretaget snarest og inden 1 år. Det er yderligere en forudsætning, at det fremgår af målebladet i sagen, hvordan skelafmærkningen vil ske, samt at afmærkningen er udsat, jf. vejledningens kapitel 16. Ejerne skal have målebladet forevist i forbindelse med afgivelse af skelerklæringen. Sker afmærkningen på anden måde end vist på målebladet, skal landinspektøren sørge for at indsende en sag med et nyt måleblad til Geodatastyrelsen, hvoraf den ændrede afmærkning fremgår. Ejerne skal have tilsvarende meddelelse.

Hvis ejerne ønsker skellets beliggenhed påvist på stedet, kan dette ske ved anbringelse af midlertidig afmærkning.


11.2.2. Dispensation fra afmærkningskrav

Geodatastyrelsen kan dispensere fra reglerne om afmærkning af skel, der registreres i matriklen, jf. bekendtgørelsens § 2.

Krav om afmærkning af skel vil normalt kunne fraviges i en række situationer, medmindre tungtvejende hensyn taler imod en dispensation. Disse situationer beskrives i det følgende.

Der kan bl.a. dispenseres fra afmærkning af bestående skel omkring et areal, der hverken er eller kan bebygges, herunder fælles friarealer, hvis skellet er ældre end 20 år. Det vil være en forudsætning for en dispensation, at ejendomsgrænsen er ændret som følge af grænsehævd, og at det ikke har været muligt at opnå erklæring om ejendomsberigtigelse fra naboejeren. Landinspektøren skal redegøre for årsagen til, at erklæringen ikke kunne opnås. Hvis der meddeles dispensation, skal det registrerede skel angives som blindt skel på målebladet, og brugsgrænsen på stedet skal også fremgå med en signatur på målebladet. Arealberegningen for den nye ejendom skal i denne situation ske til det registrerede skel efter bedst mulige beregningsmetode.

Der kan også dispenseres fra afmærkning af nye og bestående skel mod offentlige veje eller jernbaner, der grænser mod dyrkningsarealer, naturarealer eller lignende arealer, som anvendes ekstensivt. Det er en forudsætning for fravigelse af afmærkningskravet, at det tydeligt fremgår af målebladet, at de angivne forudsætninger er til stede. Det er også en forudsætning, at de pågældende skel markeres midlertidigt (fx rødtoppede træpæle). Kravet om indmåling af faste terrængenstande m.v. gælder fortsat. Udover ovenstående situationer kan der også meddeles dispensation fra krav om afmærkning, hvis en varig udnyttelse af arealet forhindrer en råden over skel. Det kan eksempelvis være tilfældet for skel mod en privat fællesvej, når skellet svarer til kørebanen. Vejarealet kan ikke bebygges, og anvendelse til vej skaber en tydelig brugsgrænse, hvor det vil være vanskeligt for de tilgrænsende ejere at disponere retsstridigt uden for de registrerede skel.

Der kan også meddeles dispensation fra afmærkningskravet, hvis afmærkningen vanskeliggør fælles vedligeholdelse og brug af tilgrænsende fælles friarealer eller andre rekreative arealer.

I andre tilfælde end de overfor beskrevne, kan der ved vurderingen af, om der kan meddeles dispensation fra afmærkningskravet, lægges vægt på følgende kriterier:

  1. Afmærkning vanskeliggjort, da tilgrænsende ejer ikke vil medvirke til ejendomsberigtigelse.
    En dispensation vil blive betinget af, at det registrerede skel angives som blindt skel på målebladet, hvor signatur for brugsgrænsen samtidigt indtegnes. Landinspektøren skal redegøre for, at erklæring ikke kunne opnås.
  2. Brugsgrænsen fremgår tydeligt på stedet ved varige ikke-flytbare genstande, levende fælleshegn eller lignende, men situationen er ikke omfattet af § 27, stk. 6.
  3. Skellet har et forløb igennem et areal, hvor der ikke må foretages ændringer af tilstanden jf. NBL § 3, § 8, § 15, § 18. Hvis skellet danner grænse mod et af de nævnte arealer, taler det ikke afgørende for, at afmærkningskravet bør fraviges.
  4. Det er ikke muligt at lave en blivende afmærkning pga. jordbundens beskaffenhed (fx blød mose eller sand-terræn, hvor vind og vand flytter sandet jævnligt)
  5. En lav koncentration af aktivitet/arealudnyttelse mellem de tilgrænsende ejendomme gør risikoen for skeltvister og tvistigheder om råden over skel mindre nærliggende.

At et bestående skel er yngre end 20 år tillægges ikke vægt ved vurdering af, om der kan dispenseres fra afmærkningskravet.


11.2.3. Godkendte skelmærker

Skelmærker til afmærkning af skel skal være godkendt af Geodatastyrelsen, jf. § 27, stk. 5. Skelmærker skal have en varig, stabil udformning og være genkendelige som skelmærker.

Følgende skelmærker er godkendt af Geodatastyrelsen til afmærkning af skel, når mærket er forsynet med ordet "Skel" og en krone:

  1. Armerede betonpæle. Mindste dimension: 6 x 6 x 60 cm.
  2. Betonblokke. Mindste dimension: 12 x 12 x 50 cm. Blokken skal være forsynet med et cirkulært hul til markering af skelpunktet.
  3. Jernrør. Mindste længde: 80 cm, mindste lysning: 2 cm, mindste godstykkelse: 2,5 mm.
  4. Træpæle af eg, lærk eller trykimprægneret fyr. Mindste dimension: 8 x 8 x 80 cm. Sådanne pæle må kun anvendes i klit- og mosearealer.
  5. Bolt eller plade med skeltegn. Disse mærker anvendes, når et skel går over større jordfaste sten, gennem mur el.lign.
  6. Rød-hvid skelmærke (kort skelpæl) med modhager. Mindste længde: 40 cm, mindste diameter: 20 mm med en kerne af min. 15 mm stål.

Angivelse af ordet "Skel" og en krone kan enten ske på selve skelmærket eller på en metalbolt eller metalplade, der fastgøres på mærket.

Andre former for skelafmærkning kan anvendes, hvis de forinden er godkendt af Geodatastyrelsen. DSB og Banedanmark har fx tilladelse til at anvende skinnestykker til afmærkning af skel. Det er en betingelse for tilladelsen, at skinnestykkerne er 70 cm lange og anbringes på banearealet, så midten af skinnefodens bund betegner skelpunktet. I Københavns Kommune kan skel være afmærket med skelmærker, hvor byvåbnet er præget på metalpladerne, hvis afmærkningen er foretaget i den periode, hvor Københavns Kommune var matrikelmyndighed.

En oversigt med fotos af godkendte skelmærker kan findes på gst.dk.


11.3. Indmåling

Skel, der registreres i matriklen, skal være fastlagt ved mål, hvilket fremgår af bekendtgørelsens § 28, stk. 1.

Derudover indeholder § 28, stk. 1, krav om, at skellene om et offentligt vejareal, der udskilles i matriklen, skal være fastlagt ved mål. Det omfatter også bestående skel, registreret i matriklen, der danner grænse mod et offentligt vejareal, som udskilles. Hvis et sådant skel ikke tidligere er fastlagt ved mål, skal det ske i forbindelse med vejudskillelsen. Kravet er begrundet i de særlige regler om, at der ikke kan vindes hævd mod en udskilt offentlig vej, jf. vejledningens afsnit 2.2.3.

Ved indmåling af skel, der skal registreres i matriklen, skal målingen være så omfattende, at skellet kan indlægges på matrikelkortet og genafsættes ud fra målene, jf. § 28, stk. 1.

Et skelpunkt, der afmærkes, skal være fastlagt ved mål. Hvis skelpunktet ikke tidligere har været fastlagt ved mål, skal det indmåles, og landinspektøren skal sørge for at indberette oplysninger om målingen og afmærkningen til Geodatastyrelsen, jf. § 28, stk. 2. Se også afsnit 11.1.

Skelmålingen skal udover indmåling af skel også omfatte fikspunkter, hegn, bygninger og andre terrængenstande af varig karakter nær det skel, der indmåles, jf. § 28, stk. 3. Det omfatter bl.a. bygningshjørner samt andre veldefinerede og varige punkter, der kan anvendes til genafsætning af skellet.

Kravet om fastlæggelse af skel ved mål gælder ikke for skel i søer og skel i vandløb, jf. § 28, stk. 4. Baggrunden herfor er, at en ejendomsgrænse i ferske vande ofte er vanskelig at fastslå, og dens indmåling er normalt uden praktisk betydning. I stedet kan grænsen mellem land og vand fastlægges ved søer (ved almindelig sommervandstand), jf. bekendtgørelsens § 28, stk. 4, nr. 1. Ved vandløb med en bredde af 3 m og derover fastlægges den øverste kant af skråningen mod vandløbet i stedet for ejendomsgrænsen, jf. § 28, stk. 4, nr. 2. Ved vandløb med en bredde under 3 m fastlægges vandløbets midtlinje (ejendomsgrænsen).

Måling til grænser mod søer og vandløb kan eventuelt erstattes af en konstruktion eller fastlægges ud fra et ortofoto. Dette er baggrunden for anvendelsen af udtrykket "er fastlagt" i bekendtgørelsens § 28, stk. 4, nr. 1-3.

Ejendomsgrænsen mod søterritoriet er linjen for højeste daglige vandstand, når der er tale om en labil grænse (se også afsnit 2.2.2.). Det er derfor denne grænse, der skal fastlægges ved mål og fremgå med koordinater på målebladet. Grænsen kan også fastlægges ved anvendelse af ortofotos, jf. § 28, stk. 5, men stadig med krav om, at skelpunkter i den labile grænse fremgår med koordinater på målebladet. Hvis et ortofoto er anvendt til at fastlægge en labil grænse mod søterritoriet, skal denne oplysning fremgå af målebladet med information om det anvendte ortofoto, fx GeoDanmark Ortofoto 2022. Det nyeste tilgængelige ortofoto skal altid anvendes.

Eventuel fastlæggelse af sideskel i et umatrikuleret tilvækstareal skal ske efter de almindelige regler for afsætning af skel.


11.4. Tilknytning til referencenettet

Alle skel, der registreres i matriklen, skal være tilknyttet referencenettet. Det fremgår af bekendtgørelsens § 29, stk. 1.

Tilknytningen til referencenettet kan ske ved GPS-/GNSS-måling fra en godkendt RTK-tjeneste, der opfylder standarder og normer fastsat af Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, jf. § 29, stk. 2, nr. 1. Det er med til at sikre, at GPS-/GNSS-målinger fra en RTK-tjeneste har en god nøjagtighed og kan anvendes i forbindelse med matrikulære arbejder. Kravene til at være godkendt som registreret udbyder af en RTK-tjeneste fremgår af vejledning om RTK-tjenester. På nuværende tidspunkt findes der to registrerede udbydere af RTK-tjenester i Danmark, hvilket er GPSnet.dk og Leica SmartNet Danmark.

Tilknytningen til referencenettet kan også ske ved GPS-/GNSS-måling med direkte tilknytning til fikspunkter i REFDK- eller 10 km-nettet fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, jf. § 29, stk. 2, nr. 2. Det er dermed GPS-/GNSS-måling uden tilknytning til en RTK-tjeneste, hvilket forudsætter opstilling af en GPS-/GNSS-modtager (master) for at målingen kan opnå den nødvendige nøjagtighed.

Derudover kan skel tilknyttes referencenettet ved indmåling af eksisterende eller nye skelpunkter i kvalitetsklasse 1, hvis de ligger inden for en afstand af 1500 m fra skelmålingen, jf. § 29, stk. 2, nr. 3. Det er dermed ikke en GPS-/GNSS-måling, men de indmålte punkter tilknyttes referencenettet ved en transformation af koordinater over mindst tre indmålte fikspunkter eller skelpunkter i REFDK- eller 10 km-nettet eller i kvalitetsklasse 1.

Endelig kan skel, der registreres i matriklen, tilknyttes referencenettet ved, at skelmålingen har tilknytning til eksisterende fikspunkter, der som minimum skal være i kvalitetsklasse 2, jf. § 29, stk. 2, nr. 4. Her er det også en forudsætning, at skelmålingen skal ligge inden for en afstand af 1500 m fra fikspunkterne.