Ugentlige Opdateringer
Virksomhederne modtager ugentligt opdateringer til Geodatastyrelsens data og produkter. Virksomhederne skal informere slutbrugerne om, hvornår produkterne sidst er opdateret på baggrund af Geodatastyrelsens data og produkter. Virksomhederne er ikke forpligtede til at opdatere produkterne, hvorfor slutbrugerne ikke nødvendigvis kan forvente, at produkterne i markedet er fuldt opdaterede.
Geodatastyrelsens ansvar
Det skal bemærkes, at Geodatastyrelsen på ingen måde gennemser, validerer eller på andre måder kvalitetssikrer hverken produkter eller virksomhedernes opdateringsfrekvenser i forhold til virksomhedernes produkter. Geodatastyrelsen kan dermed ikke stå inde for eventuelle fejl og mangler samt kvaliteten af produkter udarbejdet af licenskøbende virksomheder. Det skal endvidere bemærkes, at hvor Geodatastyrelsen har aftaler med de pågældende virksomheder, har virksomhederne hver især ofte flere distributører, som distribuerer produkter på vegne af virksomhederne. Det er derfor muligt at finde produkter på markedet, der sælges af andre end de nedenstående virksomheder.